Book
Tid

Om os

Book en tid hos en af klinikkerne:

Tina Bock

'Tina har over 20 års erfaring som jordemoder. Hun blev uddannet fra Anglia University, England i 1999. Hun har arbejdet som sonograf/scanningsjordemoder siden 2011, og har taget diverse danske og internationale kurser for at dygtiggøre sig og holde sig ajour indenfor sit felt. Derudover har hun givet akupunktur siden 2001, hvor hun bl.a. hjælper folk i fertilitetsbehandling.

”Jeg har igennem alle disse år fået masser af erfaring i at snakke med mange forskellige personligheder om meget svære følelser, og har stor gavn af mine empatiske evner i sådanne sårbare situationer. De seneste år har jeg brændt rigtig meget for at hjælpe både kvinder og mænd, som er i denne svære proces hvor en graviditet tager tid og synes svær at få til at lykkes. Når jeg møder mine klienter finder jeg det meget vigtigt, at jeg tør at være i dette rum sammen med dem og deres svære følelser og tanker. Jeg sætter en ære i at være lyttende, forstående og medfølende. Jeg har ofte tænkt at det ville være rart hvis de kunne høre hvad mine andre klienter siger, fordi det netop er de samme bekymringer de går rundt med. Derfor ønsker jeg at skabe dette netværk for ufrivillige barnløse, hvor jeg vil hjælpe til mere ro og balance i den hårde proces.”

– Tina, Januar 2020

Camilla Graugaard

Camilla har mærket alle de svære følelser og frustrationer på egen krop, og er stadig midt i et foreløbigt 3 år langt fertilitetsbehandlingsforløb sammen med kæresten.

”Mit liv var mere eller mindre på stand-by i flere år. Jeg røg dybere og dybere ned i mørket og isolerede mig selv, fordi jeg følte mig alene i denne sorg. Efter utallige psykologsamtaler, akupunktur behandlinger/samtaler og mindfulness yoga timer har jeg erfaret hvor vigtigt det er med en krop og et sind i balance, især i denne hårde proces mod de to streger. Specielt NADA øreakupunktur og samtalerne har gjort en markant forskel for mig. Jeg har lært hvor vigtigt det er at give plads til de svære og forbudte tanker og følelser samt at leve livet på trods. Jeg har personligt savnet et netværk for ligesindede. Jeg ønsker dermed at skabe et fællesskab for alle os der kæmper med de svære tanker og bekymringer, hvor vi lytter til, forstår og løfter hinanden. Håber at du vil med på rejsen hvor vi sammen skaber mere ro og overskud i en fælles kamp om at opnå drømmen om vores ønskebørn.”

– Camilla, Januar 2020

Book tid hos en af klinikkerne: